mandag den 1. juli 2013

Skinkestang med filodej

Her er lightudgaven af den originale skinkestang med butterdej. Lightudgaven er bestemt også værd at spise - selvom den måske ikke ser specielt god ud på billedet :) Jeg foretrækker dog uden tvivl den fede udgave, men den er jo desværre ikke særlig sund! Denne kan spises med god samvittighed med en god salat til, så det vil jeg uden tvivl gøre igen.

Til to stænger (mad til 3 personer)

En pakke filodej med 4 plader
1 pakke skinketern
1 potte purløg
1 pakke pikantost light
½ tsk.dijonsennep
½ tsk. sød sennep
½-1 pakke champignon

Fremgangsmåde:
Steg champignon på en pande til de har afgivet væske, hæld væsken fra.
Bland pikantosten med sennep og rør det godt sammen, tilsæt hakket purløg og skinketern og til sidst de let afkølede champignon.

Læg to tynde plader filodej oven på hinanden og kom halvdelen af fyldet på (ikke i midten, men lidt til højre eller venstre for midten, så pladerne kan rulles). Rul pladerne godt sammen og pensel lukningen med vand. Jeg kom også lidt vand på stangen inden jeg kom den i ovnen.
Lav den anden rulle på samme måde.

Bag rullerne ved 220 grader i ca. 20 min til de er gyldne.

2 kommentarer:

  1. SÅÅÅÅÅ LÆKKERT 👍

    SvarSlet
  2. Enig!! Selvom jeg stadig er størst fan af den med butterdej :)

    SvarSlet