mandag den 29. april 2013

Sprød skinkestang

Det her er så simpelt og SÅ godt! Det er nok tæt på at være noget af det bedste jeg længe har smagt! Mmm mmm mmm! Ærgerligt at det er så usundt, for det kunne ellers være seriøst vanedannende.... men til de særlige anledninger - varmeste anbefalinger herfra!

Til en stang skal du bruge:

1 rulle fersk butterdej (eller de frosne rullet sammen til en, hvis du er mere til det)
1 bakke pikantost
½ af de store bakker champignon - skåret i kvarte
1 potte purløg
1 pakke skinketern (ikke de billige vandede)
½ tsk. dijonsennep
½ tsk. sød sennep
Æggeblomme til pensling

Fremgangsmåde:

Rist de kvarte champignon på en tør pande, hæld evt. væden fra. Drys salt over for at trække mere væske. De skal steges til de ikke længere afgiver væske.
Bland pikantost med de to slags sennep og klip herefter purløgen ned i. Bland det godt sammen. Tilsæt til sidst skinketern og de stegte champignon.

Rul butterdejen ud og klip eller skær "flapper" på skrå i begge sider. Placer osteblandingen i midten. Fold nu flapperne ind over hinanden. Pensel med æggeblomme og bag i ovnen ved 180 grader til stangen er fin og gylden. Det tager ca. 20 min, men hold øje!

Mmmm....Lækker til forret eller som den er, med en god salat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar