fredag den 17. maj 2013

Kylling og bacon i cremet tomatsauce med frisk pasta

Billedet ser måske ikke ud af noget særligt, men tro mig - denne ret smager sindssygt godt! Og så er det nemt at lave... det er usundt, som meget lækkert mad jo er :(
Dette kan sagtens bruges som gæstemad, og kan endda laves dagen i forvejen. Prøv det, jeg vil næsten garantere at det bringer lykke!

Til 2-3 portioner:

1 pakke bacon skåret i små tern - og købte bacontern er altså ikke helt det samme!
2 store kyllingefileter skåret i små stykker/tern
1 lille bakke champignon skåret i kvarte
1 dåse hakkede tomater
Lidt tomatpure (jeg brugte fra flaske, dvs. ikke tomatkoncentrat, men det kan også bruges)
1/4 l. fløde
Salt (jeg brugte havsalt med hvidløg og paprika, men alm går vel an hehe)
Friskrevet muskatnød - brug med måde! Men lidt skal der til :)

Frisk pasta

Fremgangsmåde:
Steg de små baconstykker på en varm pande. Når baconen er sprød, tilsættes kyllingetern og disse steges og blandes godt med bacon. Når kyllingen er stegt tilsættes champignon, og disse ristes sammen med kødet. Tilsæt hakkede tomater og fløde, og lad nu retten småkoge/simre i 20 min.
Smag på retten og tilsæt tomatpure efter smag, samt salt og ikke mindst muskatnød. Lad retten simre igen for at tykne. Hvis du stadig synes saucen er for tynd, kan du jævne den med lidt maizena jævner, eller lave en meljævning.

Kog pastaen efter anvisningen og server straks.... Mmmm....virkelig godt!

1 kommentar: