torsdag den 26. juni 2014

Kold hindbær crumble

Dette er lidt ligesom den klassiske varme crumble man laver med hvad man har... pærer, æbler, hindbær osv.

Jeg havde dog noget cremefraiche jeg skulle have brugt, så tænkte at jeg ville prøve at lave den kold. Den fungerer ok, men jeg foretrækker den stadig varm, hvor crumbledejen er mere sprød :)

Det er lidt svært at mængdeangive, da jeg lavede dem lidt på slum, men prøv dig lidt frem og brug nedenstående som en guideline.

Til 2 portioner:

Frosne hindbær - ca. 2-300 g.
1 spsk Sukker

Cremefraiche 18%
Sukker
Vaniliesukker + vaniliekorn

2 spsk. mel
2 spsk havregrtn
1 spsk. sukker
En god klat blød smør

Fremgangsmåde:
Bland crumbledejen, den må ikke være for tør, hvis det er tilfældet så tilsæt mere smør, Smuldrer dejen ud på en bageplade og bag stykkerne i ovnen til de er sprøde og stil dem til afkøling.
Jeg havde ovnen på 200 grader og gav dem ca. 10 min.

Bland cremefraichen med sukker og vanilie og smag til indtil du har den rette sødme.

Kom hinbærene på en pande med lidt sukker og giv dem et kort opkog. Smag til efter den sødme du ønsker og tilsæt evt. mere sukker hvis du synes. Lad bærene afkøle.

Når alt er afkølet anrettes i glas eller andet - crumble tilsættes på toppen inden servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar